Som det fremgår under punkt 10. Eventuelt i referat af GF 2017, omtalte Mads Olsen, Gyvelbakken 5 deres lokalområdes naboopsyn, og rejste i denne forbindelse spørgsmålet om at få etableret en fælles overvågning og/eller nabohjælp.
Mads blev opfordret til at skrive noget om dette, og har efterfølgende bl.a. skrevet således:
Kære Alle.
I forbindelse med generalforsamling i udstykningen blev vores gyvelbakke-baserede nabohjælp/vagtværns-tanke luftet for de øvrige medlemmer af grundejerforeningen. Der var stor opbakning til at følge vores eksempel og et ønske om at vi vil udvide samarbejdet til at gælde hele grundejerforeningen.
Da jeg ser store fordele i at være flere har jeg derfor tilladt mig at forsøge at formalisere samarbejdet i form at Nabohjælp https://nabohjælp.dk. som jeg vil invitere vores lille sammenslutningen til sammen med resten af grundejerforeningen via bestyrelsen.
På Nabohjælp kan man oprette en profil og knytte sig til et netværk af øvrige medlemmer i området. Der kan sendes beskeder, varslinger mm og læse gode råd om nabohjælp og sikring mod indbrud. Desuden modtager man klistermærker til postkasse og døre